Ældre mennesker sidder på bænk i park

Glostrup Kommune arrangerer hvert år 4 skovture i løbet af maj/start juni. Du skal bo i Glostrup Kommune og være 60+ eller førtidspensionist, for at kunne deltage. 
Turene går gennem den dejlige danske natur, mens medlemmer af kommunalbestyrelsen fortæller om de områder, vi passerer på vejen. Undervejs på turen er der indlagt en lille pause, hvor man har mulighed for at strække benene og få en kop kaffe. Efter pausen køres videre til et spisested, hvor der serveres en to-retters middag. Der er tradition for at borgmesteren byder velkommen og holder tale på alle turene.
Efter middagen er der tid til at gå en lille tur og se sig omkring, inden der serveres kaffe og kage. Her er der også mulighed for dans til livemusik.  

Er du kørestolsbruger, skal du være opmærksom på, at der på den sidste skovtur er liftbusser, hvor du har mulighed for at få din kørestol med. Har du behov for dette, så skal du kontakte Center for Kultur, Idræt og Fritid på tlf.: 23 29 84 86 eller på mail.: kultur@glostrup.dk

Du skal være selvhjulpen for at kunne deltage på de andre skovture, da der ikke er plejepersonale med. Du kan dog vælge at deltage på skovturen med liftbusser, hvis du har lettere behov for hjælp. Læs mere om tilmelding til skovturen med liftbusser længere nede på siden. 

 

Skovturene 2023

Tid og sted 

Datoer:

Torsdag den 4. maj (almindelige busser)

Torsdag den 11. maj (almindelige busser)

Onsdag den 31. maj (almindelige busser)

Onsdag den 7. juni (Liftbusser) Læs mere om denne tur og hvordan du tilmelder dig længere nede på siden. 

 

Skovturene går i 2023 til Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, der ligger i den smukke natur ved Stevns. Traktørstedet ligger ved kysten med udsigt over havet og den nyudsprungne Bøgeskov som baghave. Det hyggelige gamle Traktørsted fra 1875, vil danne rammen for en skøn dag med to-retters menu, musik og godt selskab. Menuen består af gammeldags oksesteg med glaserede løg, haricots vert, kartofler, skysauce og surt. Til dessert er der æblekage med flødeskum og ribsgelé. Til eftermiddag vil der være kaffe og hjemmelavet lagkage. På vejen til Stevns vil der være kaffestop i Kjøge Mini-By. Her er der mulighed for at se sig omkring i Mini-Byen, nyde en kop kaffe og besøge værkstederne hvor de frivillige bygger husene i små specialistgrupper. 

Afgang den 4, 11 og 31 maj fra busholdepladsen bag Fritidscentret på Christiansvej kl. 9.00. Vi forventer at være tilbage igen mellem kl. 17.15 og 17.30. 

 

Billetter

Tilmelding til skovture med almindelige busser 

Billetsalget starter mandag d. 27. marts 2023 og slutter senest mandag d. 24. april - eller så længe pladser haves.

Du kan købe din billet på forskellige måder: 

  • Online via Glostrup Bibliotek under arrangementer 
  • På biblioteket i den betjente åbningstid. Betaling med dankort (fra 27. marts kl. 9.00). 

Billetten koster 320 kr. Prisen inkluderer forplejning, transport og 1 genstand til maden (øl, vin, vand)
OBS: Billetten kan ikke refunderes, men må gerne gives videre. 

Er en tur udsolgt, kan du kontakte Center for Kultur, Idræt og Fritid for at komme på venteliste til en specifik dag. Tlf.: 23 29 84 86 eller mail: kultur@glostrup.dk

 

Skovtur med liftbusser

Hvert år tilrettelægges en kortere skovtur for pensionister og efterlønsmodtagere, der af forskellige årsager ikke er i stand til at deltage i de øvrige skovture. Turen er lidt kortere end de øvrige ture og der deltager uddannet plejepersonale på turen, så der er mulighed hjælp efter behov. Der er opsamling fra hjørnet ved Nordre Ringvej/Vestervej, Stenager 6, Kildegården, Asylvej 31 og Lilliendalsvej 17. 

Skovtur med liftbusser 2023

Skovturene går i 2023 til Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, der ligger i den smukke natur ved Stevns. Traktørstedet ligger ved kysten med udsigt over havet og den nyudsprungne Bøgeskov som baghave. Det hyggelige gamle Traktørsted fra 1875, vil danne rammen for en skøn dag med to-retters menu, musik og godt selskab. Menuen består af gammeldags oksesteg med glaserede løg, haricots vert, kartofler, skysauce og surt. Til dessert er der æblekage med flødeskum og ribsgelé. Til eftermiddag vil der være kaffe og hjemmelavet lagkage. Der er ikke kaffestop på denne tur, da turen er lidt kortere.

Bus 1: Afgang kl. 10.00 ved ældreboligerne Ndr. Ringvej/Vestervej og kl. 10.30 ved Kildegården, Asylvej 31.
Bus 2: Afgang kl. 10.00 ved ældreboligerne Stenager 6 og kl. 10.30 ved Lilliendalsvej 17. 

Hjemkomst ca. kl. 16.30 

Billetten koster 320 kr. Prisen inkluderer forplejning, transport og 1 genstand til maden (øl, vin, vand)

Tilmelding 

Der er åbent for tilmelding i perioden fra den 27. marts og frem til den 24. april - eller så længe pladser haves. 

For at kunne give dig den bedst mulige støtte på turen, skal du tilmelde dig ved at kontakte Center for Kultur, Idræt og Fritid på tlf.: 23 29 84 86 eller ved at sende en mail til kultur@glostrup.dk 

 

 

Senest opdateret 26.03.2019